ADL/BOTRÆNING i ungdomsafdelingen

bo

Botræning i vores ungdomsafdeling har til hensigt at klæde den unge på til at komme ud at bo selvstændigt i egen lejlighed eller fungere optimalt i egen bolig.
Den unge får et indblik i og ansvar for dagligdagens udfordringer og vil efter et botræningsforløb kunne bo selvstændigt samt navigere rundt i hverdagens udfordringer.
Den unge flytter ind i en intern lejlighed og forløbet bliver tilpasset den enkeltes behov og formåen.

  • Økonomi - Husholdning og privat
  • Budgetskema, som giver overblik over egen økonomi
  • Hvilke regninger der kan forventes, når man bor i egen lejlighed, samt hvordan disse betales
  • Basisviden omkring skatteoplysninger og NemID
  • Hvordan man får et rådighedsbeløb til at række måneden ud
  • Planlægning af ugemenu og indkøb
  • Planlægning af en ugemenu
  • Hvordan man laver en indkøbsseddel og handler ud fra denne
  • Praktiske færdigheder - Struktur for dagligdagen med fokus på at passe uddannelse eller arbejde
  • Indarbejdelse af en struktur for den unges dagligdag f.eks. via ugeskemaer
  • Lære at passe tidspunkter/aftaler og lære at melde til og fra
  • Brug af en kalender evt. kalenderen i smartphone
  • Forståelse for, hvorfor det er vigtigt med struktur på dagligdagen
  • Indarbejdelse af en døgnrytme med fokus på de basale behov såsom mad og søvn
  • At passe sit arbejde eller uddannelse - at indgå i samfundslivet
  • Tøjvask - sortering, vaskeanvisninger, tørring, hyppighed
  • Sortering af vasketøjet samt følge vaskeanvisninger i tøjet
  • Læring af vigtigheden i at få vasket både tøj, dyner, betræk mm.
  • Fortrolighed med en vaskemaskines forskellige programmer, så de kan bruge en hvilken som helst maskine
  • Rengøring og udluftning
  • Udluftning af lejligheden og viden om, hvorfor dette er vigtigt
  • Hovedrengøring (forår og efterår)
  • Vinduespudsning
  • Støtte/vejledning i, hvordan man gør rent og hvor ofte
  • Kost og sundhed - Pædagogisk træning omkring madlavning
  • Viden om madlavning og træning i at finde opskrifter og lave mad ud fra disse
  • Basisviden omkring køkkenhygiejne
  • Planlægning af mad til flere samt planlægning af en menu
  • Viden om sund kost
  • Personlig pleje og hygiejne
  • Viden omkring den daglige hygiejne; det være sig tandbørstning, barbering, brug af deodorant mm.
  • Støtte i at strukturere hverdagen til selvstændigt at kunne tage ansvar for dagligt bad, tandbørstning, medicin, påklædning osv. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udarbejde et ugeskema med fastlagte tidspunkter for ovennævnte, indtil en rutine er indarbejdet
  • Hvordan man selv tager nødvendig kontakt til læge, kommune, tandlæge - under støtte og vejledning, hvis nødvendigt.
  • Bevidsthed om vigtigheden i at have rent tøj på
  • Ens egen fremtoning over for andre
  • Almen dannelse
  • Hvordan man begår sig blandt andre ved hjælp af ”small talk”
  • Tilegning af redskaber til at kunne begå sig blandt andre
  • Viden om, hvordan man kan deltage i samtaler og gøre et godt indtryk på andre
  • Træning i at være vært
  • Den unge har mulighed for at træne i at være vært, f.eks. ved at invitere en ven til middag
  • Den unge kan opnå en indsigt i, hvad der kræves af en værtsrolle
  • Omgang med familie og venner
  • Bevidsthed om, hvordan man omgås sine venner og familie på en respektfuld måde
  • Omgangstone og hvordan man viser respekt for andre mennesker
  • Positiv kommunikation på trods af uenigheder
  • Vejledning i aktuelle temaer f.eks. kæresteforhold, sex, venskaber osv.
  • Fritidsaktiviteter - Støtte til at udvikle et godt fritidsliv

Vi har meget fokus på samvær og omgangsformer med andre, fritidsmuligheder og dannelse af varige netværk

Vi støtter og opfordrer den unge til at opsøge fritidstilbud, herunder rideklub, ungdomsklubvirksomhed, idrætsforeninger, fitnesscentre

Vi øver de unge i, at være ude blandt mange mennesker ved at tage til koncerter, bowlingture, biografture, strøgture, teater o.s.v. Med et godt nærmiljø har vi rig mulighed for, at de unge kan få fritidsjob hos den lokale købmand, mekaniker eller andre steder. Vi har endvidere vores egen køkkendame og landmand, som tilbyder praktikker til de unge. Der er mulighed for, at de unge kan gå til hånde ude I stalden efter aftale

Endvidere har vi to årlige udlandsrejser til vores fantastiske sted “Coração do Algarve” i Portugal, hvor de unge øver sig i at komme på ferie, være i udlandet, tale et andet sprog o.m.a.