Afdelinger

Børnehuset

Børnehuset er delt op i 2 individuelle huse. 

Der er plads til 4 børn i hvert hus. 

børnene er inddelt efter alder og i forhold til, hvad der giver bedst mening for det enkelte barn.

Vi tager udgangspunkt i børnenes behov for stabilitet og udvikling og det pædagogiske arbejde i Børnehuset retter sig især mod

  • at give barnet mulighed for at udvikle sig med tæt voksenkontakt hvor nøgleordene er omsorg, tryghed og forudsigelighed.
  • at opbygge stabile støttesystemer omkring barnet og familien med henblik på at øge langtidseffekten af indsatsen.
  • at udvide og/eller styrke barnets og familiens netværk.
  • at sikre barnet en god og stabil skolegang.
  • at barnet indlærer hensigtsmæssige handlemønstre.
  • at barnet får indsigt i egne styrker, resourcer og udviklingsmuligheder.

 … alt sammen vigtigt for at danne grundlag for udvikling.​

I Børnehuset

Det er børn, som har været udsat for omsorgssvigt og med relations- og tilknytnings forstyrrelser. Der er tale om børn, der udviser betydelige kontakt-, udviklings- og adfærdsvanskeligheder. Børn der er i fejl udvikling på de følelsesmæssige, sociale og kognitiveområder og har behov for omsorg og støtte til trivsel og udvikling.

I det pædagogiske arbejde på Svennebjerggaard tilstræber vi at skabe et anerkendende miljø med en bærebølge af ro og rytmer.
Her er nøgleordene forudsigelighed, kontinuitet, ansvarlighed og respekt for det enkelte menneske.

Dagligdagen i Børnehuset på Svennebjerggaard er tilrettelagt ud fra et voksenstyret, men børnecentreret miljø – vi lægger vægt på regelmæssighed med struktur og forudsigelighed i hverdagen, dette for at give ro og tryghed, alt sammen vigtigt for at danne grundlaget for udvikling.

 

Vi arbejder ud fra Svennebjerggaard modellen og tager udgangspunkt i en miljøterapeutisk tilgang, hvor personalet og miljøet er en del af behandlingen i hverdagen.

Ungehuset

Ungehuset er et længerevarende, akut eller planlagt kortere forløb. 

Vores primære målgruppe i Ungehuset er unge i alderen 14-20 år.

I Ungehuset

Ungehusets målgruppe er unge med sociale, psykiske, adfærdsmæssige og/eller indlæringsmæssige problemer. Unge, som har været udsat for omsorgssvigt og med relations- og tilknytnings forstyrrelser.

Dagligdagen i Ungehuset på Svennebjerggaard er tilrettelagt ud fra et trygt voksenstyret, men ungecentreret miljø. Vi lægger vægt på regelmæssighed med struktur og forudsigelighed i hverdagen, hvilket giver ro og tryghed samt danner grundlag for udvikling.

Vi arbejder helhedsorienteret og tager udgangspunkt i en miljøterapeutisk tilgang, hvor personalet og miljøet er en del af behandlingen i hverdagen. Vi bruger relations-arbejdet og miljøet som udviklingsfremmende tiltag omkring de unge. I det miljøterapeutiske relations-arbejde forholder de voksne sig anerkendende, jeg-støttende og spejlende over for den unge og hjælper på denne måde den unge med at knytte relationer til de voksne. Den unge lærer sig selv bedre at kende og forbedrer evnen til at have opmærksomhed på sine egne følelser, behov og tanker hos sig selv og andre og på denne måde opnå større indsigt og selvbevidsthed.

Miljøet på Svennebjerggaard lægger som udgangspunkt op til en så normal ungdomstilværelse som muligt med alle de goder, krav og udfordringer, som dette måtte indebære.

 

Det pædagogiske arbejde i Ungehuset retter sig især imod:

  • at give de unge mulighed for at udvikle sig i tæt, trygt og stabilt miljø med de voksne.
  • at den unge får indsigt i egne styrker, ressourcer og udviklingsmuligheder.
  • at den unge indlærer hensigtsmæssige handlemønstre.
  • at sikre den unge en god og stabil skolegang/uddannelse.
  • at udvide og/eller styrke den unges og familiens netværk.

Værdier:

  • Familiær base – følelsen af at høre til og være en del af et fællesskab.
  • Tryghed – de voksne skaber gode forudsigelige og trygge rammer.
  • Støtte og vejledning – de voksne er der for den enkelte.
  • Omsorg – de voksne er interesserede og engagerede.
  • Vilje – de voksne er her, fordi de brænder for det.
  • Nærvær – de voksne er opmærksomme på både ord og stemning.

Lejlighederne i Benediktsgade

​I Benediktsgade retter det pædagogiske arbejde imod ADL.

I Benediksgade er formålet med at bo i en øvelejlighed at lære at klare så mange praktiske gøremål som muligt, dette er en integreret del af den pædagogiske indsats her. 

Værdigrundlaget i lejlighederne er:

  • Tryghed – Personalet skaber gode forudsigelige og trygge rammer sammen med den unge, så det føles trygt at bo alene.
  • Støtte og vejledning – Personalet er der for den enkelte, og yder individuel aftalt hjælp.
  • Omsorg – Personalet er interesserede og engagerede.
  • Vilje – Personalet er her, fordi de brænder for det og tror på den gode udvikling.
    Nærvær – Personalet er opmærksomme på både ord og stemning.

I lejlighederne

ADL er en forkortelse af Almindelig Daglig Levevis. herunder bl.a.:

  • ​Indkøb.
  • ​Madlavning.
  • Planlægning, fx i forbindelse med økonomi, madplaner, skole, arbejde, opgaver i hjemmet etc.
  • Økonomi.
  • ​E-post.
  • Rengøring.
  • Tøjvask.

Funktionsniveauet for de unge i lejlighederne er bredt.
Derfor er det individuelle aftaler, i forhold til den hjælp der ydes.
Nogle skal have hjælp til at kunne tage til møder, sundhedsfaglige konsultationer osv.

Denne indsats udføres i samarbejde med den unge og med helt klare mål.

Det er erfaret, at når den unge mestrer dagligdags rutiner har det betydning for selvværdsfølelsen. Indsatsen i forhold til ADL består hovedsageligt af træning og gentagelser med mindre og mindre hjælp og guidning, alt dette i en systematisk ramme.